Jeg vil meget gerne høre fra dig.
Hvad enten du har spørgsmål til noget kommunalpolitisk, eller jeg kan lægge ører til dine tanker om dit lokalområde.
For mig er en af de vigtigste egenskaber ved en lokalpolitiker evnen til at lytte og forstå andres hverdag. Jeg tror på, at gode beslutninger starter med nysgerrighed og indsigt i, hvordan livet leves rundt omkring i kommunen.
Har du noget på hjerte – stort eller småt – vil jeg meget gerne høre det. Du kan derfor booke mig til et kaffemøde (kaffen er helt valgfri), hvor vi mødes hjemme hos dig, ude i byen eller et helt tredje sted, der passer dig.
Formålet er enkelt: Jeg vil gerne blive klogere på de ting, jeg ikke allerede ved. Dine erfaringer og perspektiver gør mig til en bedre kandidat – og forhåbentlig en bedre politiker.
